|
Som en del af den årlige Jul/Nytårs-hilsen til alle vi kender, er her et resume af årets gang. Efter langt tilløb lykkedes det i marts at få lettet adgangen til overetagen, så vi med tiltagende gangbesvær stadig kan komme op i "Himlen" som Ulla kaldet det. I maj var der indbrudsforsøg i Michaels værkstedscontainer, heldigvis lykkedes det ikke. Låse og lukketøj er i løbet af året blevet kraftig forstærket, og værkstedet skal flyttes ind på vort eget område, når frosten kan få den bløde jord til at bære. Sidst i maj var vi med til at lave scenografi til Ellen Østerbys balletskoleafslutning, det blev som altid en flot forestilling på Viborgs gamle teater. Det store arbejde med årets forestilling på Vilhelmsborg bød desværre på et træls uheld hvor Michael, ved et fald gik venstre skulder af led. Efter mange undersøgelse er der nu tilbud om operation, men det bliver aldrig helt godt igen. Forestillingen "West Side Story" blev stor og flot, Ulla's scenografi fik den bedst tænkelige omtaler i avisen. Den årlige Rejseweekend var som altid et herligt møde med rejselystne folk, der drager ud i den store verden på egen hånd. Herefter gik turen til Norge. Denne gang lå vi nogle dage i Evje, 60 km nord for Kristiansand. Herefter ad mindre vejr, via Nissevatn til Vrangfossen og Telemarkskanalen, hvor turbåden netop kom igennem sluserne. Vi tog med båden til Lunde og tilbage. Der er interessant med de gamle håndbetjente sluser. De sidste dage i Drammen, hvor vi havde fået overladt Kent og Kristinas lejlighed, mens de selv var på ferie i USA. Vi fik besøgt vore norske rejseweekendvenner og set vikingeskibsmuseet i Oslo. Ulla fik en henvendelse fra Thorningegnens Friluftsspil, om at lave scenografi. Så til deres informationsmøde sidst i november kunne hun præsentere en flot model af røverborgen til "Ronja Røverdatter", der skal opføres i juni 2009. Ulla har stadig problemer med hørelse og svimmelhed. Da der næppe er noget at gøre, har hun accepteret at leve med svimmelheden, men hørelsen på højre øre kan tilsyneladende genoprettes med en operation. Der har været indbrud i et af husene her i vor andelsboligforening, så vi er på det nærmeste blevet paranoide og sikrer vore huse så godt vi kan og skilter med naboovervågning og meget mere. Nu har vi efterhånden boet her i Hjortshøj i 4½ år - som tiden dog går ! - Men der er et aktivt og velfungerende fællesskab, så vi befinder os rigtig godt. I efteråret åbnede et stykke af Djurslandmotorvejen, vi bor kun 2½ km fra afkørsel 17. Vi har holdt en dejlig Jul sammen med Kent og Kristina, og hendes familie i Västra Ingelstad, syd for Malmö. Det bliver et spændende år vi kommer ind i, Kristina venter barn sidst i maj måned, så vi skal være bedsteforældre. Efter vor meget omfattende indsats ved Vilhelmsborg Festspil i 2008, har vi det meget klare mål, at der skal holdes igen. - Vi er ikke hvad vi har været og det bliver vi nok heller ikke.
--
|
|